Rådgivning og terapi for familier

parterapi 2 gyngeheste der står sammen

Du og dine kære fortjener, at livet er en leg.

Fokus på konkrete relationelle udfordringer

Det kan være sammenbragte familier med en travl hverdag og med flere børn med modsatrettede behov og ønsker, hvor det er vanskeligt at være den ansvarlige forældre man drømmer om at være.

Kvalitet i kontakten i parrets samtale har ofte ikke den langsomhed, ro og omhyggelighed, som er så afgørende for at gøre en vigtig og vanskelig snak konstruktiv. Min vigtigste opgave er her derfor selv at være nærværende og hjælpe til at give samtalen den nødvendige kvalitet.

I familieterapien er det kærligheden og de kærlige relationer, der er udgangspunktet for terapien og for forandringer og udvikling.
Også når de kærlige følelser kan være svære at få øje på, når magtesløsheden, frustrationen, vreden eller de sårede følelser fylder, og handlingerne derfor kan forekomme eller være kærlighedsløse.

Forældrene bærer ansvaret for kvaliteten af samværet.

Det er altid forældrene der bærer ansvaret for kvaliteten af samværet.
Det er derfor en rigtigt, ansvarsfuld og kærlig handling at invitere sin familie med i terapi, hvis der er familiemedlemmer der ikke trives, eller hvis der er elementer i familielivet, der har brug for at blive talt om og måske handlet på.

Temaer i familieterapi:

Grunden til at familier vælger et forløb i familieterapi kan være mange, men typisk gælder det, at vanskelighederne er blevet så store og vanskelige at tale om, at hjælp til samtalen er påkrævet. Temaerne kan være trivsel efter skilsmissen, livet i en sammenbragt familie, psykosociale udfordringer, sorg ved dødsfald eller sygdom, relationelle vanskeligheder mellem søskende og alt muligt andet som påvirker familiens trivsel(negativt).

Familierådgivning er professionel hjælp til tackling af konkrete problemer, som kan være opstået akut eller har været i familien over længere tid.

Jeg tilbyder hjælp i klinik eller hjemme hos dig selv.

Dialogbaseret familierådgivning

Metoden bag familierådgivning er den samme, som anvendes ved familieterapi. Det vil sige, at familien mødes med mig og gennem dialog får I hjælp til italesættelsen af problemer. Metoderne adskiller sig dog fra hinanden, da der ved familieterapi er fokus på det generelle samspil i familien, hvorimod der ved familierådgivning er fokus på at rådgive i forhold til et konkret problem.

Familierådgivning kan anvendes ved mange forskellige familieproblemer.

Blandt andet ved:

  • Knas i parforholdet
    Familierådgivning kan hjælpe til, at man i et parforhold kommunikerer ordentligt sammen på trods af forskellighed. Her gives der værktøjer til konflikthåndtering i forholdet.
  • Teenage-problemer
    Familierådgivning kan hjælpe både teenager og forældre igennem løsrivelsesprocessen, som kan være svær for alle parter, men som er nødvendig for teenageren.
  • Børnene har ’taget magten’.
    Familierådgivning giver i dette tilfælde konkrete redskaber til forældrene, når de skal genfinde det tabte lederskab i familien.
  • Skoleproblemer
    Familierådgivning give konkrete anvisninger på, hvordan man bedst støtter sit skolebarn, samt hvilke problemer der kan løses og afhjælpes i familien, og hvilke skolen må tage ansvar for og reagere på

“De bedste og smukkeste ting i verden, kan hverken ses eller røres, de må opleves med hjertet.”

Hellen Keller

Kontakt mig nu

Det er dit første skridt mod de forandringer som du længes efter.

Sammen finder vi de allerede iboende svar i dig.

Du vil få dybere selvforståelse og bevæger dig derved mod at udleve dit liv fuldt og helt.