“Mor, jeg tror at den største sorg, jeg kommer til at opleve i mit liv, bliver når Mormor dør, for hende elsker jeg meget højt”

Kære du.
Håber jeg må tage et par minutter af din tid til, at læse mit budskab til ende.

Det er idag den 30 sep. 2017.

Jeg starter min dag med en morgen meditation. Åbner op og trækker vejret dybt nogle gange. Nu sker resten nærmest af sig selv – energierne strømmer og lader min krop mærke de følelser, sansninger og fornemmelser som vil flyde gennem mig. Hele mit system fyldes af sand ro og en skøn meningsfyldt stemning.

Jeg bevæger mig på smukkeste vis igennem tid og sted. Registrer hvordan jeg havde det for 41 år siden. Jeg husker hver en følelse, hver en stemning, hver en læring, som tog plads i min dengang 8 årige krop.

Dette blev dagen hvor min barnetro, aldrig mere ville blive den samme igen…. Denne dag forlod min højt elskede Bedstefar livet, pludselig og uden varsel.
For mig blev det mit livs første møde med sorgen…

Jeg husker hvordan jeg gemte mig, (sammen med en pose skumfiduser). Jeg sad der i skjul og trøstespiste, for første gang i mit liv. Min verden smertede lige der og det var som troede jeg, at hvis jeg blev der i skjul, så ville det gå væk. Det ville slet ikke være sandt og smerten ville forsvinde.

Lige om lidt (troede jeg), at jeg ville høre latteren som rullede igennem ham og fylde stuen, med kærlighed og jeg ville mærke varmen fra hans smukke brune øjne. Hans energi repræsenterede bare alt det skønne og hjertelige, når han råbte “hvor er min Tippe” og jeg ville komme løbende og kaste mig i hans arme og alt ville igen føles godt…

I tiden som kom, fandt jeg et lille mødested, til han og jeg. Vi mødtes i lysets skær, der midt i den stråle det strømmede ind fra gangen, mod mit værelse og det var her, jeg fortalte ham alt hvad der boede i mit hjerte.

Nu sidder jeg her rørt og tænker over livet. Min søns ord for et par uger siden, da han pludselig sagde “Mor, jeg tror at den største sorg, jeg kommer til at opleve i mit liv, bliver når Mormor dør, for hende elsker jeg meget højt”.

Hvad ønsker jeg med dette skriv?

– At du bruger det som giver mening for dig.
– At jeg deler kærlighedens vigtige budskab med dig og sender kærlige vibrationer til alle som har gjort en forskel i dit, i mit og i vores børns liv.
– At minde os alle om, at rumme, respekterer og anerkende børns sorg og sorgens betydning for os alle.
– At leve livet, gribe øjeblikket som er og sende endnu mere kærlighed ud til dem som vi elsker.
– At anerkende – der bor et lille barn i os alle og det lille barn må kæres om, elskes og tages ind i hjertet.

Ære være livet, kærligheden og mulighederne.

Du må meget gerne dele.
Mange kærlige hilsner
Charlotte Østerbæk